Imam Abu Dawud : 1734

حَدَّثَنَا مُسَدَّدٌ حَدَّثَنَا عَبْدُ اللَّهِ بْنُ دَاوُدَ عَنْ إِسْمَعِيلَ بْنِ عَبْدِ الْمَلِكِ عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ أَبِي مُلَيْكَةَ عَنْ عَائِشَةَأَنَّ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ خَرَجَ مِنْ عِنْدِهَا وَهُوَ مَسْرُورٌ ثُمَّ رَجَعَ إِلَيَّ وَهُوَ كَئِيبٌ فَقَالَ إِنِّي دَخَلْتُ الْكَعْبَةَ وَلَوْ اسْتَقْبَلْتُ مِنْ أَمْرِي مَا اسْتَدْبَرْتُ مَا دَخَلْتُهَا إِنِّي أَخَافُ أَنْ أَكُونَ قَدْ شَقَقْتُ عَلَى أُمَّتِي

Det er blevet fortalt os [Musaddad], det er blevet fortalt os [Abdullah bin Daud], fra [Isma'il bin Abdul Malik] fra [Abdullah bin Abu Awalkah] fra [Aisyah], at profeten sallallaahu 'alaihi sallam forlod sin side i en glad tilstand og derefter vendte tilbage til mig i en trist tilstand, hvorefter han sagde: Jeg gik ind i Kaabaen, og hvis jeg havde vidst (fået vejledning), hvad jeg gjorde nu, så ville jeg ikke være gået ind i den, fordi jeg var bekymret for problemer for mit folk.