Imam Abu Dawud : 1438

حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ سَوَّارٍ الْمِصْرِيُّ حَدَّثَنَا عَبْدَةُ عَنْ عَبْدِ الْمَلِكِ عَنْ عَطَاءٍ عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَفِي الْمَرْأَةِ تَصَدَّقُ مِنْ بَيْتِ زَوْجِهَا قَالَ لَا إِلَّا مِنْ قُوتِهَا وَالْأَجْرُ بَيْنَهُمَا وَلَا يَحِلُّ لَهَا أَنْ تَصَدَّقَ مِنْ مَالِ زَوْجِهَا إِلَّا بِإِذْنِهِقَالَ أَبُو دَاوُد هَذَا يُضَعِّفُ حَدِيثَ هَمَّامٍ

Har fortalt os [Muhammad bin Siwar Al Mishri] har fortalt os [Abdah] fra [Abdul Malik] fra [Atha'] fra [Abu Hurairah] RhadhiyAllahu 'anhu om en kvinde, der gav almisser fra sin mands formue. Han sagde: Det er ikke tilladt, medmindre en del af de basale fornødenheder og belønningen deles mellem de to, og det er ikke halal for en hustru at give almisser med sin mands ejendom undtagen med hans tilladelse. Abu Daud sagde: Denne hadith svækker Hammam hadithen.