Imam Abu Dawud : 1350

حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ مَنْصُورٍ حَدَّثَنَا يَعْقُوبُ بْنُ إِبْرَاهِيمَ حَدَّثَنَا أَبِي عَنْ ابْنِ إِسْحَقَ قَالَ حَدَّثَنِي عَبْدُ اللَّهِ بْنُ أَبِي بَكْرٍ عَنْ يَحْيَى بْنِ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ سَعْدِ بْنِ زُرَارَةَ عَنْ عُمَارَةَ بْنِ عَمْرِو بْنِ حَزْمٍ عَنْ أُبَيِّ بْنِ كَعْبٍ قَالَبَعَثَنِي النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُصَدِّقًا فَمَرَرْتُ بِرَجُلٍ فَلَمَّا جَمَعَ لِي مَالَهُ لَمْ أَجِدْ عَلَيْهِ فِيهِ إِلَّا ابْنَةَ مَخَاضٍ فَقُلْتُ لَهُ أَدِّ ابْنَةَ مَخَاضٍ فَإِنَّهَا صَدَقَتُكَ فَقَالَ ذَاكَ مَا لَا لَبَنَ فِيهِ وَلَا ظَهْرَ وَلَكِنْ هَذِهِ نَاقَةٌ فَتِيَّةٌ عَظِيمَةٌ سَمِينَةٌ فَخُذْهَا فَقُلْتُ لَهُ مَا أَنَا بِآخِذٍ مَا لَمْ أُومَرْ بِهِ وَهَذَا رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِنْكَ قَرِيبٌ فَإِنْ أَحْبَبْتَ أَنْ تَأْتِيَهُ فَتَعْرِضَ عَلَيْهِ مَا عَرَضْتَ عَلَيَّ فَافْعَلْ فَإِنْ قَبِلَهُ مِنْكَ قَبِلْتُهُ وَإِنْ رَدَّهُ عَلَيْكَ رَدَدْتُهُ قَالَ فَإِنِّي فَاعِلٌ فَخَرَجَ مَعِي وَخَرَجَ بِالنَّاقَةِ الَّتِي عَرَضَ عَلَيَّ حَتَّى قَدِمْنَا عَلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ لَهُ يَا نَبِيَّ اللَّهِ أَتَانِي رَسُولُكَ لِيَأْخُذَ مِنِّي صَدَقَةَ مَالِي وَايْمُ اللَّهِ مَا قَامَ فِي مَالِي رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَا رَسُولُهُ قَطُّ قَبْلَهُ فَجَمَعْتُ لَهُ مَالِي فَزَعَمَ أَنَّ مَا عَلَيَّ فِيهِ ابْنَةُ مَخَاضٍ وَذَلِكَ مَا لَا لَبَنَ فِيهِ وَلَا ظَهْرَ وَقَدْ عَرَضْتُ عَلَيْهِ نَاقَةً فَتِيَّةً عَظِيمَةً لِيَأْخُذَهَا فَأَبَى عَلَيَّ وَهَا هِيَ ذِهْ قَدْ جِئْتُكَ بِهَا يَا رَسُولَ اللَّهِ خُذْهَا فَقَالَ لَهُ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ ذَاكَ الَّذِي عَلَيْكَ فَإِنْ تَطَوَّعْتَ بِخَيْرٍ آجَرَكَ اللَّهُ فِيهِ وَقَبِلْنَاهُ مِنْكَ قَالَ فَهَا هِيَ ذِهْ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَدْ جِئْتُكَ بِهَا فَخُذْهَا قَالَ فَأَمَرَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِقَبْضِهَا وَدَعَا لَهُ فِي مَالِهِ بِالْبَرَكَةِ

Har fortalt Os [Muhammad bin Mansur], har fortalt Os [Ya'qub bin Ibrahim] Har fortalt Os [min far] fra [Ibn Ishaq], sagde han; har fortalt mig [Abdullah bin Abu Bakr] fra [Yahya bin Abdullah bin Abdurrahman bin Sa'd bin Zurarah] fra ['Umarah bin 'Amr bin Hazm] fra [Ubai bin Ka'b], sagde han; Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam havde sendt mig som en embedsmand for at opkræve zakat, så gik jeg forbi en person, da han havde indsamlet sin formue, og jeg fandt ikke, at han havde forpligtelser over for den, bortset fra én bintu makhadh (et år gammel), så sagde jeg til ham: giv bintu makhadh, sandelig, det er din zakat. Han sagde; den har ingen mælk og kan ikke rides på. Men dette, dette var en stor, fed ung kamel. Tag kamelen. Så sagde jeg til ham: Jeg vil ikke tage den, så længe jeg ikke får ordre til at tage den. Her, Rasulullah shallallahu wa'alaihi wa sallam er nær, hvis du vil komme til ham og tilbyde ham det, du har tilbudt mig, så gør det. Hvis han accepterer det, accepterer jeg det, og hvis han afviser det, afviser jeg det. Han sagde: "Det vil jeg." Så kom han ud med mig, han kom ud bærende kamelen, der var blevet tilbudt mig, indtil vi nåede Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham). Så sagde han: "O Allahs Profet, din Sendebud er kommet til mig for at tage zakat af min rigdom. Ved Allah, Allahs Sendebud og hans Sendebud tog ikke noget af min rigdom på forhånd, så samlede jeg min rigdom for ham, og han indrømmede, at det, jeg havde at give, var bintu makhadh, og at den ikke havde mælk og ikke kunne rides på. Jeg tilbød ham en stor ung kamel, som han kunne tage. Så nægtede han. Og her er kamelen, jeg har bragt den til dig, O Allahs Sendebud, tag den. Så sagde Rasulullah (frid og velsignelser være over ham) til ham: "Det er din pligt. Hvis du er villig til at give dit bedste, vil Allah belønne dig for det, og Vi vil acceptere det fra dig." Han sagde: "Her er kamelen, O Allahs Sendebud, jeg har bragt den til dig, tag den." Ubai sagde: "Så beordrede Rasulullah (frid og velsignelser være over ham) ham til at modtage ham og bede for ham, så hans rigdom måtte blive velsignet."