Imam Abu Dawud : 905

حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ طَرِيفٍ الْبَجَلِيُّ حَدَّثَنَا أَسْبَاطٌ عَنْ الْأَعْمَشِ عَنْ عَطَاءِ بْنِ أَبِي رَبَاحٍ قَالَصَلَّى بِنَا ابْنُ الزُّبَيْرِ فِي يَوْمِ عِيدٍ فِي يَوْمِ جُمُعَةٍ أَوَّلَ النَّهَارِ ثُمَّ رُحْنَا إِلَى الْجُمُعَةِ فَلَمْ يَخْرُجْ إِلَيْنَا فَصَلَّيْنَا وُحْدَانًا وَكَانَ ابْنُ عَبَّاسٍ بِالطَّائِفِ فَلَمَّا قَدِمَ ذَكَرْنَا ذَلِكَ لَهُ فَقَالَ أَصَابَ السُّنَّةَ

Har fortalt os [Muhammad bin Tharif Al Bajali] har fortalt os [Asbath] fra [Al A'masy] fra [Atha' bin Abu Rabah] at han sagde: [Ibnu Zubair] bad med os på festdagen om fredagen, i begyndelsen af dagen, derefter gik vi hen for at udføre fredagsbønnen, men han kom ikke ud for at lede os. Til sidst bad vi separat. På det tidspunkt var [Ibnu Abbas] i Taif. Efter at være kommet, fortalte vi ham dette. Han svarede: "Han (Ibnu Zubair) udførte virkelig sunnah."