Imam Bukhari : 1206

حَدَّثَنَا عَبْدَانُ حَدَّثَنَا عَبْدُ اللَّهِ أَخْبَرَنَا ابْنُ جُرَيْجٍ قَالَ أَخْبَرَنِي عَبْدُ اللَّهِ بْنُ عُبَيْدِ اللَّهِ بْنِ أَبِي مُلَيْكَةَ قَالَتُوُفِّيَتْ ابْنَةٌ لِعُثْمَانَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ بِمَكَّةَ وَجِئْنَا لِنَشْهَدَهَا وَحَضَرَهَا ابْنُ عُمَرَ وَابْنُ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمْ وَإِنِّي لَجَالِسٌ بَيْنَهُمَا أَوْ قَالَ جَلَسْتُ إِلَى أَحَدِهِمَا ثُمَّ جَاءَ الْآخَرُ فَجَلَسَ إِلَى جَنْبِي فَقَالَ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا لِعَمْرِو بْنِ عُثْمَانَ أَلَا تَنْهَى عَنْ الْبُكَاءِ فَإِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ الْمَيِّتَ لَيُعَذَّبُ بِبُكَاءِ أَهْلِهِ عَلَيْهِفَقَالَ ابْنُ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَدْ كَانَ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يَقُولُ بَعْضَ ذَلِكَ ثُمَّ حَدَّثَ قَالَ صَدَرْتُ مَعَ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ مِنْ مَكَّةَ حَتَّى إِذَا كُنَّا بِالْبَيْدَاءِ إِذَا هُوَ بِرَكْبٍ تَحْتَ ظِلِّ سَمُرَةٍ فَقَالَ اذْهَبْ فَانْظُرْ مَنْ هَؤُلَاءِ الرَّكْبُ قَالَ فَنَظَرْتُ فَإِذَا صُهَيْبٌ فَأَخْبَرْتُهُ فَقَالَ ادْعُهُ لِي فَرَجَعْتُ إِلَى صُهَيْبٍ فَقُلْتُ ارْتَحِلْ فَالْحَقْ أَمِيرَ الْمُؤْمِنِينَ فَلَمَّا أُصِيبَ عُمَرُ دَخَلَ صُهَيْبٌ يَبْكِي يَقُولُ وَا أَخَاهُ وَا صَاحِبَاهُ فَقَالَ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ يَا صُهَيْبُ أَتَبْكِي عَلَيَّ وَقَدْ قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ الْمَيِّتَ يُعَذَّبُ بِبَعْضِ بُكَاءِ أَهْلِهِ عَلَيْهِ قَالَ ابْنُ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا فَلَمَّا مَاتَ عُمَرُ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ ذَكَرْتُ ذَلِكَ لِعَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا فَقَالَتْ رَحِمَ اللَّهُ عُمَرَ وَاللَّهِ مَا حَدَّثَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ إِنَّ اللَّهَ لَيُعَذِّبُ الْمُؤْمِنَ بِبُكَاءِ أَهْلِهِ عَلَيْهِ وَلَكِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ إِنَّ اللَّهَ لَيَزِيدُ الْكَافِرَ عَذَابًا بِبُكَاءِ أَهْلِهِ عَلَيْهِ وَقَالَتْ حَسْبُكُمْ الْقُرْآنُ{ وَلَا تَزِرُ وَازِرَةٌ وِزْرَ أُخْرَى }قَالَ ابْنُ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا عِنْدَ ذَلِكَ وَاللَّهُ{ هُوَ أَضْحَكَ وَأَبْكَى }قَالَ ابْنُ أَبِي مُلَيْكَةَ وَاللَّهِ مَا قَالَ ابْنُ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا شَيْئًا

Har fortalt os ['Abdan] har fortalt os ['Abdullah] har fortalt os [Ibn Juraij] sagde, har fortalt mig ['Abdullah bin 'ubaidullah bin Abu Awalkah] sagde; "Uthmans kone, radiallahu 'anha, var død i Mekka, og vi kom for at overvære (hendes begravelse). Ibnu 'Umar og Ibnu 'Abbas radliallahu 'anhum var også til stede, og på det tidspunkt sad jeg mellem de to." Eller han sagde: "Jeg sad i nærheden af en af de to." Så kom en anden person og satte sig ved siden af mig. Han sagde: [Ibnu 'Umar radliallahu 'anhuma] til 'Amru bin 'Uthman: "Er det ikke forbudt at græde, og Allahs Sendebud sallallaahu 'alaihiwasallam har sandelig sagt: "Sandelig vil liget helt sikkert blive tortureret på grund af hans families gråd over ham?" Så [Ibnu 'Abbas radliallahu 'anhuma] sagde: "Sandelig sagde 'Umar radliallahu 'anhu engang en del af dette." Så fortalte han: "Jeg var sammen med 'Umar radiallahu 'anhu fra byen Mekka, indtil vi ankom til Al Baida, hvor han så en person ride på sit dyr under et træ. Så sagde han: "Gå og se, hvem de rider på deres dyr!" Så kom jeg for at se ham, og det viste sig, at han var Shuhaib. Så fortalte jeg ham det. Han ("Umar) sagde: "Kald på ham!". Jeg gik tilbage for at se Shuhaib, og så sagde jeg: "Gå og mød Amirul Mu'minin". Så den dag Umar havde den ulykke at blive dræbt af nogen, kom Shuhaib til ham, grædende og hulkende, og sagde: "O min bror, o ven." Så sagde [Umar]: "O Shuhaib, hvorfor græder du over mig, selvom Profeten (fred være med ham) har sagt: "Sandelig, liget vil helt sikkert blive tortureret på grund af gråden fra nogle af hans familie." Umar. Ved Allah, Rasulullah Shallallahu'alaihiwasallam sagde aldrig sådan, at Allah helt sikkert vil straffe de troende, fordi deres familier græder til dem, men det er sandt, at Rasulullah Sallallahu'alaihiwasallam sagde: "Sandelig, Allah vil helt sikkert forøge de ikke-troendes pinsler på grund af deres familier, der græder til dem. "På grund af en anden person". Ibn 'Abbas radliallahu 'anhu sagde straks: Og det er Allah, der får en person til at le og græde" (QS. Annajm 43). Ibn Abu Awalkah sagde: "Ved Allah, derefter sagde Ibn 'Umar radliallahu 'anhu ikke et ord."