Rasulullah shalat menghadap ke baitul maqdis bersama para sahabatnya selama enam belas bulan, kemudian terjadi peralihan arah kiblat ke ka’bah setelah itu

Imam Abu Dawud : 427

حَدَّثَنَا مُحَمَّدُ بْنُ الْمُثَنَّى عَنْ أَبِي دَاوُدَ ح و حَدَّثَنَا نَصْرُ بْنُ الْمُهَاجِرِ حَدَّثَنَا يَزِيدُ بْنُ هَارُونَ عَنْ الْمَسْعُودِيِّ عَنْ عَمْرِو بْنِ مُرَّةَ عَنْ ابْنِ أَبِي لَيْلَى عَنْ مُعَاذِ بْنِ جَبَلٍ قَالَأُحِيلَتْ الصَّلَاةُ ثَلَاثَةَ أَحْوَالٍ وَأُحِيلَ الصِّيَامُ ثَلَاثَةَ أَحْوَالٍ وَسَاقَ نَصْرٌ الْحَدِيثَ بِطُولِهِ وَاقْتَصَّ ابْنُ الْمُثَنَّى مِنْهُ قِصَّةَ صَلَاتِهِمْ نَحْوَ بَيْتِ الْمَقْدِسِ قَطْ قَالَ الْحَالُ الثَّالِثُ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَدِمَ الْمَدِينَةَ فَصَلَّى يَعْنِي نَحْوَ بَيْتِ الْمَقْدِسِ ثَلَاثَةَ عَشَرَ شَهْرًا فَأَنْزَلَ اللَّهُ تَعَالَى هَذِهِ الْآيَةَ{ قَدْ نَرَى تَقَلُّبَ وَجْهِكَ فِي السَّمَاءِ فَلَنُوَلِّيَنَّكَ قِبْلَةً تَرْضَاهَا فَوَلِّ وَجْهَكَ شَطْرَ الْمَسْجِدِ الْحَرَامِ وَحَيْثُ مَا كُنْتُمْ فَوَلُّوا وُجُوهَكُمْ شَطْرَهُ }فَوَجَّهَهُ اللَّهُ تَعَالَى إِلَى الْكَعْبَةِ وَتَمَّ حَدِيثُهُ وَسَمَّى نَصْرٌ صَاحِبَ الرُّؤْيَا قَالَ فَجَاءَ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ زَيْدٍ رَجُلٌ مِنْ الْأَنْصَارِ وَقَالَ فِيهِ فَاسْتَقْبَلَ الْقِبْلَةَ قَالَ اللَّهُ أَكْبَرُ اللَّهُ أَكْبَرُ أَشْهَدُ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ أَشْهَدُ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ أَشْهَدُ أَنَّ مُحَمَّدًا رَسُولُ اللَّهِ أَشْهَدُ أَنَّ مُحَمَّدًا رَسُولُ اللَّهِ حَيَّ عَلَى الصَّلَاةِ مَرَّتَيْنِ حَيَّ عَلَى الْفَلَاحِ مَرَّتَيْنِ اللَّهُ أَكْبَرُ اللَّهُ أَكْبَرُ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ ثُمَّ أَمْهَلَ هُنَيَّةً ثُمَّ قَامَ فَقَالَ مِثْلَهَا إِلَّا أَنَّهُ قَالَ زَادَ بَعْدَ مَا قَالَ حَيَّ عَلَى الْفَلَاحِ قَدْ قَامَتْ الصَّلَاةُ قَدْ قَامَتْ الصَّلَاةُ قَالَ فَقَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ لَقِّنْهَا بِلَالًا فَأَذَّنَ بِهَا بِلَالٌو قَالَ فِي الصَّوْمِ قَالَ فَإِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَصُومُ ثَلَاثَةَ أَيَّامٍ مِنْ كُلِّ شَهْرٍ وَيَصُومُ يَوْمَ عَاشُورَاءَ فَأَنْزَلَ اللَّهُ تَعَالَى{ كُتِبَ عَلَيْكُمْ الصِّيَامُ كَمَا كُتِبَ عَلَى الَّذِينَ مِنْ قَبْلِكُمْ إِلَى قَوْلِهِ طَعَامُ مِسْكِينٍ }فَمَنْ شَاءَ أَنْ يَصُومَ صَامَ وَمَنْ شَاءَ أَنْ يُفْطِرَ وَيُطْعِمَ كُلَّ يَوْمٍ مِسْكِينًا أَجْزَأَهُ ذَلِكَ وَهَذَا حَوْلٌ فَأَنْزَلَ اللَّهُ تَعَالَى{ شَهْرُ رَمَضَانَ الَّذِي أُنْزِلَ فِيهِ الْقُرْآنُ إِلَى أَيَّامٍ أُخَرَ }فَثَبَتَ الصِّيَامُ عَلَى مَنْ شَهِدَ الشَّهْرَ وَعَلَى الْمُسَافِرِ أَنْ يَقْضِيَ وَثَبَتَ الطَّعَامُ لِلشَّيْخِ الْكَبِيرِ وَالْعَجُوزِ اللَّذَيْنِ لَا يَسْتَطِيعَانِ الصَّوْمَ وَجَاءَ صِرْمَةُ وَقَدْ عَمِلَ يَوْمَهُ وَسَاقَ الْحَدِيثَ

Har fortalt os [Muhammad bin Al-Mutsanna] fra [Abu Dawud] Al-Hadith. Og har fortalt os [Nashr bin Al-Muhajir] har fortalt os [Yazid bin Harun] fra [Al-Mas'udi] fra [Amru bin Murrah] fra [Ibn Abi Laila] fra [Mu'adz bin Jabbal] sagde han: Udførelsen af bøn har ændret sig tre gange, og det samme har implementeringen af faste, derefter fortsætter Nashr denne Hadith i længden. I mellemtiden nævnte Ibn Al-Mutsanna kun historien om deres bønner vendt mod Baitul Maqdis. Han siger: Den tredje måde at udføre bønnen på; At Allahs Sendebud (frid og velsignelser være med ham), da han kom til Medina, bad han vendt mod Baitul Maqdis i tretten måneder, hvorefter Allah Ta'ala åbenbarede dette vers (som betyder): "Sandelig ser Vi (ofte) dit ansigt vendt mod himlen, og så vil Vi sandelig vende dig mod den Qibla, du kan lide. Vend dit ansigt mod Den Store Moske. Og hvor du end er, vend dit ansigt mod den." (Al-Baqarah: 144). Så Allah Ta'ala vendte ham (frid og velsignelser være med ham) mod Kabaen. Dette er hadithen berettet af Ibn Al-Mutsanna. Nashr nævnte navnet på den person, der havde drømmen, og sagde: Så kom Abdullah bin Zaid, en mand fra Ansar-gruppen, og i sin hadith sagde han: Manden vendte sig mod Qibla og sagde: Allahu Akbar, Allahu Akbar, Der er ingen gud undtagen Allah, Der er ingen gud undtagen Allah, Der er ingen gud undtagen Muhammadar Rasulullah, Der er ingen gud undtagen Muhammadar Rasulullah, Der er ingen gud undtagen Allah, der ... Så nævnte Nasr bin Muhajir ændringerne i budet om at faste. Muadz bin Jabal sagde: At Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) plejede at faste tre dage hver måned, og på Ashura-dagen, så åbenbarede Allah Ta'ala verset (som betyder): "Faste er blevet obligatorisk for jer, ligesom det var obligatorisk for dem før jer..., indtil Hans Ord: (nemlig) at bespise en fattig person." (Al-Baqarah: 183-184). Derfor, den der ønsker at faste, må faste, og den der ikke ønsker at faste og ønsker at bespise en fattig person hver dag, så er det tilstrækkeligt for ham. Og dette er en af betingelserne for faste. Så åbenbarede Allah Ta'ala verset (som betyder): "Ramadan-måneden, den måned hvori Koranen blev åbenbaret (begyndelsen af)..., indtil Hans Ord: på andre dage." (Al-Baqarah: 185). Så de juridiske bestemmelser for faste gælder for folk, der overholder Ramadan-måneden, mens folk, der rejser, er forpligtet til at kompensere for den. Og loven fastsatte også forpligtelsen til at brødføde de fattige for ældre forældre og svage mennesker, som ikke længere var i stand til at faste. Og Shirmah kom også, selvom hun havde arbejdet hele dagen. Dernæst nævnte han (Nashr) Hadithen.