Hadits Perwakilan
Nabi membaca surat Al-Kafirun dan Al-Ikhlas pada dua rakaat thawaf di belakang Maqam Ibrahim
Imam Muslim : 2137حَدَّثَنَا أَبُو بَكْرِ بْنُ أَبِي شَيْبَةَ وَإِسْحَقُ بْنُ إِبْرَاهِيمَ جَمِيعًا عَنْ حَاتِمٍ قَالَ أَبُو بَكْرٍ حَدَّثَنَا حَاتِمُ بْنُ إِسْمَعِيلَ الْمَدَنِيُّ عَنْ جَعْفَرِ بْنِ مُحَمَّدٍ عَنْ أَبِيهِ قَالَ دَخَلْنَا عَلَى جَابِرِ بْنِ عَبْدِ اللَّهِ فَسَأَلَ عَنْ الْقَوْمِ حَتَّى انْتَهَى إِلَيَّ فَقُلْتُ أَنَا مُحَمَّدُ بْنُ عَلِيِّ بْنِ حُسَيْنٍ فَأَهْوَى بِيَدِهِ إِلَى رَأْسِي فَنَزَعَ زِرِّي الْأَعْلَى ثُمَّ نَزَعَ زِرِّي الْأَسْفَلَ ثُمَّ وَضَعَ كَفَّهُ بَيْنَ ثَدْيَيَّ وَأَنَا يَوْمَئِذٍ غُلَامٌ شَابٌّ فَقَالَ مَرْحَبًا بِكَ يَا ابْنَ أَخِي سَلْ عَمَّا شِئْتَ فَسَأَلْتُهُ وَهُوَ أَعْمَى وَحَضَرَ وَقْتُ الصَّلَاةِ فَقَامَ فِي نِسَاجَةٍ مُلْتَحِفًا بِهَا كُلَّمَا وَضَعَهَا عَلَى مَنْكِبِهِ رَجَعَ طَرَفَاهَا إِلَيْهِ مِنْ صِغَرِهَا وَرِدَاؤُهُ إِلَى جَنْبِهِ عَلَى الْمِشْجَبِ فَصَلَّى بِنَا فَقُلْتُ أَخْبِرْنِي عَنْ حَجَّةِ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ بِيَدِهِ فَعَقَدَ تِسْعًا فَقَالَ إِنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مَكَثَ تِسْعَ سِنِينَ لَمْ يَحُجَّ ثُمَّ أَذَّنَ فِي النَّاسِ فِي الْعَاشِرَةِ أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَاجٌّ فَقَدِمَ الْمَدِينَةَ بَشَرٌ كَثِيرٌ كُلُّهُمْ يَلْتَمِسُ أَنْ يَأْتَمَّ بِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَيَعْمَلَ مِثْلَ عَمَلِهِ فَخَرَجْنَا مَعَهُ حَتَّى أَتَيْنَا ذَا الْحُلَيْفَةِ فَوَلَدَتْ أَسْمَاءُ بِنْتُ عُمَيْسٍ مُحَمَّدَ بْنَ أَبِي بَكْرٍ فَأَرْسَلَتْ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَيْفَ أَصْنَعُ قَالَ اغْتَسِلِي وَاسْتَثْفِرِي بِثَوْبٍ وَأَحْرِمِي فَصَلَّى رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِي الْمَسْجِدِ ثُمَّ رَكِبَ الْقَصْوَاءَ حَتَّى إِذَا اسْتَوَتْ بِهِ نَاقَتُهُ عَلَى الْبَيْدَاءِ نَظَرْتُ إِلَى مَدِّ بَصَرِي بَيْنَ يَدَيْهِ مِنْ رَاكِبٍ وَمَاشٍ وَعَنْ يَمِينِهِ مِثْلَ ذَلِكَ وَعَنْ يَسَارِهِ مِثْلَ ذَلِكَ وَمِنْ خَلْفِهِ مِثْلَ ذَلِكَ وَرَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بَيْنَ أَظْهُرِنَا وَعَلَيْهِ يَنْزِلُ الْقُرْآنُ وَهُوَ يَعْرِفُ تَأْوِيلَهُ وَمَا عَمِلَ بِهِ مِنْ شَيْءٍ عَمِلْنَا بِهِ فَأَهَلَّ بِالتَّوْحِيدِ لَبَّيْكَ اللَّهُمَّ لَبَّيْكَ لَبَّيْكَ لَا شَرِيكَ لَكَ لَبَّيْكَ إِنَّ الْحَمْدَ وَالنِّعْمَةَ لَكَ وَالْمُلْكَ لَا شَرِيكَ لَكَ وَأَهَلَّ النَّاسُ بِهَذَا الَّذِي يُهِلُّونَ بِهِ فَلَمْ يَرُدَّ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ عَلَيْهِمْ شَيْئًا مِنْهُ وَلَزِمَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ تَلْبِيَتَهُ قَالَ جَابِرٌ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ لَسْنَا نَنْوِي إِلَّا الْحَجَّ لَسْنَا نَعْرِفُ الْعُمْرَةَ حَتَّى إِذَا أَتَيْنَا الْبَيْتَ مَعَهُ اسْتَلَمَ الرُّكْنَ فَرَمَلَ ثَلَاثًا وَمَشَى أَرْبَعًا ثُمَّ نَفَذَ إِلَى مَقَامِ إِبْرَاهِيمَ عَلَيْهِ السَّلَام فَقَرَأَ { وَاتَّخِذُوا مِنْ مَقَامِ إِبْرَاهِيمَ مُصَلًّى } فَجَعَلَ الْمَقَامَ بَيْنَهُ وَبَيْنَ الْبَيْتِ فَكَانَ أَبِي يَقُولُ وَلَا أَعْلَمُهُ ذَكَرَهُ إِلَّا عَنْ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ كَانَ يَقْرَأُ فِي الرَّكْعَتَيْنِ قُلْ هُوَ اللَّهُ أَحَدٌ وَقُلْ يَا أَيُّهَا الْكَافِرُونَ ثُمَّ رَجَعَ إِلَى الرُّكْنِ فَاسْتَلَمَهُ ثُمَّ خَرَجَ مِنْ الْبَابِ إِلَى الصَّفَا فَلَمَّا دَنَا مِنْ الصَّفَا قَرَأَ { إِنَّ الصَّفَا والْمَرْوَةَ مِنْ شَعَائِرِ اللَّهِ } أَبْدَأُ بِمَا بَدَأَ اللَّهُ بِهِ فَبَدَأَ بِالصَّفَا فَرَقِيَ عَلَيْهِ حَتَّى رَأَى الْبَيْتَ فَاسْتَقْبَلَ الْقِبْلَةَ فَوَحَّدَ اللَّهَ وَكَبَّرَهُ وَقَالَ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ لَهُ الْمُلْكُ وَلَهُ الْحَمْدُ وَهُوَ عَلَى كُلِّ شَيْءٍ قَدِيرٌ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ أَنْجَزَ وَعْدَهُ وَنَصَرَ عَبْدَهُ وَهَزَمَ الْأَحْزَابَ وَحْدَهُ ثُمَّ دَعَا بَيْنَ ذَلِكَ قَالَ مِثْلَ هَذَا ثَلَاثَ مَرَّاتٍ ثُمَّ نَزَلَ إِلَى الْمَرْوَةِ حَتَّى إِذَا انْصَبَّتْ قَدَمَاهُ فِي بَطْنِ الْوَادِي سَعَى حَتَّى إِذَا صَعِدَتَا مَشَى حَتَّى أَتَى الْمَرْوَةَ فَفَعَلَ عَلَى الْمَرْوَةِ كَمَا فَعَلَ عَلَى الصَّفَا حَتَّى إِذَا كَانَ آخِرُ طَوَافِهِ عَلَى الْمَرْوَةِ فَقَالَ لَوْ أَنِّي اسْتَقْبَلْتُ مِنْ أَمْرِي مَا اسْتَدْبَرْتُ لَمْ أَسُقْ الْهَدْيَ وَجَعَلْتُهَا عُمْرَةً فَمَنْ كَانَ مِنْكُمْ لَيْسَ مَعَهُ هَدْيٌ فَلْيَحِلَّ وَلْيَجْعَلْهَا عُمْرَةً فَقَامَ سُرَاقَةُ بْنُ مَالِكِ بْنِ جُعْشُمٍ فَقَالَ يَا رَسُولَ اللَّهِ أَلِعَامِنَا هَذَا أَمْ لِأَبَدٍ فَشَبَّكَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَصَابِعَهُ وَاحِدَةً فِي الْأُخْرَى وَقَالَ دَخَلَتْ الْعُمْرَةُ فِي الْحَجِّ مَرَّتَيْنِ لَا بَلْ لِأَبَدٍ أَبَدٍ وَقَدِمَ عَلِيٌّ مِنْ الْيَمَنِ بِبُدْنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَوَجَدَ فَاطِمَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا مِمَّنْ حَلَّ وَلَبِسَتْ ثِيَابًا صَبِيغًا وَاكْتَحَلَتْ فَأَنْكَرَ ذَلِكَ عَلَيْهَا فَقَالَتْ إِنَّ أَبِي أَمَرَنِي بِهَذَا قَالَ فَكَانَ عَلِيٌّ يَقُولُ بِالْعِرَاقِ فَذَهَبْتُ إِلَى رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مُحَرِّشًا عَلَى فَاطِمَةَ لِلَّذِي صَنَعَتْ مُسْتَفْتِيًا لِرَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فِيمَا ذَكَرَتْ عَنْهُ فَأَخْبَرْتُهُ أَنِّي أَنْكَرْتُ ذَلِكَ عَلَيْهَا فَقَالَ صَدَقَتْ صَدَقَتْ مَاذَا قُلْتَ حِينَ فَرَضْتَ الْحَجَّ قَالَ قُلْتُ اللَّهُمَّ إِنِّي أُهِلُّ بِمَا أَهَلَّ بِهِ رَسُولُكَ قَالَ فَإِنَّ مَعِيَ الْهَدْيَ فَلَا تَحِلُّ قَالَ فَكَانَ جَمَاعَةُ الْهَدْيِ الَّذِي قَدِمَ بِهِ عَلِيٌّ مِنْ الْيَمَنِ وَالَّذِي أَتَى بِهِ النَّبِيُّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ مِائَةً قَالَ فَحَلَّ النَّاسُ كُلُّهُمْ وَقَصَّرُوا إِلَّا النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَمَنْ كَانَ مَعَهُ هَدْيٌ فَلَمَّا كَانَ يَوْمُ التَّرْوِيَةِ تَوَجَّهُوا إِلَى مِنًى فَأَهَلُّوا بِالْحَجِّ وَرَكِبَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَصَلَّى بِهَا الظُّهْرَ وَالْعَصْرَ وَالْمَغْرِبَ وَالْعِشَاءَ وَالْفَجْرَ ثُمَّ مَكَثَ قَلِيلًا حَتَّى طَلَعَتْ الشَّمْسُ وَأَمَرَ بِقُبَّةٍ مِنْ شَعَرٍ تُضْرَبُ لَهُ بِنَمِرَةَ فَسَارَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَلَا تَشُكُّ قُرَيْشٌ إِلَّا أَنَّهُ وَاقِفٌ عِنْدَ الْمَشْعَرِ الْحَرَامِ كَمَا كَانَتْ قُرَيْشٌ تَصْنَعُ فِي الْجَاهِلِيَّةِ فَأَجَازَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى أَتَى عَرَفَةَ فَوَجَدَ الْقُبَّةَ قَدْ ضُرِبَتْ لَهُ بِنَمِرَةَ فَنَزَلَ بِهَا حَتَّى إِذَا زَاغَتْ الشَّمْسُ أَمَرَ بِالْقَصْوَاءِ فَرُحِلَتْ لَهُ فَأَتَى بَطْنَ الْوَادِي فَخَطَبَ النَّاسَ وَقَالَ إِنَّ دِمَاءَكُمْ وَأَمْوَالَكُمْ حَرَامٌ عَلَيْكُمْ كَحُرْمَةِ يَوْمِكُمْ هَذَا فِي شَهْرِكُمْ هَذَا فِي بَلَدِكُمْ هَذَا أَلَا كُلُّ شَيْءٍ مِنْ أَمْرِ الْجَاهِلِيَّةِ تَحْتَ قَدَمَيَّ مَوْضُوعٌ وَدِمَاءُ الْجَاهِلِيَّةِ مَوْضُوعَةٌ وَإِنَّ أَوَّلَ دَمٍ أَضَعُ مِنْ دِمَائِنَا دَمُ ابْنِ رَبِيعَةَ بْنِ الْحَارِثِ كَانَ مُسْتَرْضِعًا فِي بَنِي سَعْدٍ فَقَتَلَتْهُ هُذَيْلٌ وَرِبَا الْجَاهِلِيَّةِ مَوْضُوعٌ وَأَوَّلُ رِبًا أَضَعُ رِبَانَا رِبَا عَبَّاسِ بْنِ عَبْدِ الْمُطَّلِبِ فَإِنَّهُ مَوْضُوعٌ كُلُّهُ فَاتَّقُوا اللَّهَ فِي النِّسَاءِ فَإِنَّكُمْ أَخَذْتُمُوهُنَّ بِأَمَانِ اللَّهِ وَاسْتَحْلَلْتُمْ فُرُوجَهُنَّ بِكَلِمَةِ اللَّهِ وَلَكُمْ عَلَيْهِنَّ أَنْ لَا يُوطِئْنَ فُرُشَكُمْ أَحَدًا تَكْرَهُونَهُ فَإِنْ فَعَلْنَ ذَلِكَ فَاضْرِبُوهُنَّ ضَرْبًا غَيْرَ مُبَرِّحٍ وَلَهُنَّ عَلَيْكُمْ رِزْقُهُنَّ وَكِسْوَتُهُنَّ بِالْمَعْرُوفِ وَقَدْ تَرَكْتُ فِيكُمْ مَا لَنْ تَضِلُّوا بَعْدَهُ إِنْ اعْتَصَمْتُمْ بِهِ كِتَابُ اللَّهِ وَأَنْتُمْ تُسْأَلُونَ عَنِّي فَمَا أَنْتُمْ قَائِلُونَ قَالُوا نَشْهَدُ أَنَّكَ قَدْ بَلَّغْتَ وَأَدَّيْتَ وَنَصَحْتَ فَقَالَ بِإِصْبَعِهِ السَّبَّابَةِ يَرْفَعُهَا إِلَى السَّمَاءِ وَيَنْكُتُهَا إِلَى النَّاسِ اللَّهُمَّ اشْهَدْ اللَّهُمَّ اشْهَدْ ثَلَاثَ مَرَّاتٍ ثُمَّ أَذَّنَ ثُمَّ أَقَامَ فَصَلَّى الظُّهْرَ ثُمَّ أَقَامَ فَصَلَّى الْعَصْرَ وَلَمْ يُصَلِّ بَيْنَهُمَا شَيْئًا ثُمَّ رَكِبَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى أَتَى الْمَوْقِفَ فَجَعَلَ بَطْنَ نَاقَتِهِ الْقَصْوَاءِ إِلَى الصَّخَرَاتِ وَجَعَلَ حَبْلَ الْمُشَاةِ بَيْنَ يَدَيْهِ وَاسْتَقْبَلَ الْقِبْلَةَ فَلَمْ يَزَلْ وَاقِفًا حَتَّى غَرَبَتْ الشَّمْسُ وَذَهَبَتْ الصُّفْرَةُ قَلِيلًا حَتَّى غَابَ الْقُرْصُ وَأَرْدَفَ أُسَامَةَ خَلْفَهُ وَدَفَعَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ وَقَدْ شَنَقَ لِلْقَصْوَاءِ الزِّمَامَ حَتَّى إِنَّ رَأْسَهَا لَيُصِيبُ مَوْرِكَ رَحْلِهِ وَيَقُولُ بِيَدِهِ الْيُمْنَى أَيُّهَا النَّاسُ السَّكِينَةَ السَّكِينَةَ كُلَّمَا أَتَى حَبْلًا مِنْ الْحِبَالِ أَرْخَى لَهَا قَلِيلًا حَتَّى تَصْعَدَ حَتَّى أَتَى الْمُزْدَلِفَةَ فَصَلَّى بِهَا الْمَغْرِبَ وَالْعِشَاءَ بِأَذَانٍ وَاحِدٍ وَإِقَامَتَيْنِ وَلَمْ يُسَبِّحْ بَيْنَهُمَا شَيْئًا ثُمَّ اضْطَجَعَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ حَتَّى طَلَعَ الْفَجْرُ وَصَلَّى الْفَجْرَ حِينَ تَبَيَّنَ لَهُ الصُّبْحُ بِأَذَانٍ وَإِقَامَةٍ ثُمَّ رَكِبَ الْقَصْوَاءَ حَتَّى أَتَى الْمَشْعَرَ الْحَرَامَ فَاسْتَقْبَلَ الْقِبْلَةَ فَدَعَاهُ وَكَبَّرَهُ وَهَلَّلَهُ وَوَحَّدَهُ فَلَمْ يَزَلْ وَاقِفًا حَتَّى أَسْفَرَ جِدًّا فَدَفَعَ قَبْلَ أَنْ تَطْلُعَ الشَّمْسُ وَأَرْدَفَ الْفَضْلَ بْنَ عَبَّاسٍ وَكَانَ رَجُلًا حَسَنَ الشَّعْرِ أَبْيَضَ وَسِيمًا فَلَمَّا دَفَعَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْ
[Abu Bakr bin Abu Syaibah] og [Ishaq bin Ibrahim] fortalte os alt fra [Hatim], sagde han, - [Abu Bakr] sagde- [Hatim bin Isma'il Al Madani] fortalte os fra [Ja'far bin Muhammad] fra [sin far], sagde han; Vi kom til [Jabir bin Abdullahs] hus, så spurgte han os en efter en, hvad vores navne var. Indtil det blev min tur, sagde jeg, at mit navn var Muhammad bin Ali bin Husayn. Så åbnede han de øverste og nederste knapper på min skjorte. Så placerede han sin håndflade mellem mine bryster. På det tidspunkt var jeg stadig ung. Så sagde han: "Velkommen, O min brors søn, spørg om det, du vil spørge om." Så spurgte jeg ham. Han var blind. Da tiden til bøn kom, stod han på et bedetæppe, som han altid bar. Hver gang han lagde bedetæppet på sin skulder, klæbede kanterne altid til ham på grund af dets lille størrelse. Jeg spurgte ham: "Fortæl mig, hvordan Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam udførte Hajj." Så talte han med håndbevægelser, mens han holdt sine ni fingre. Han sagde: "Han havde boet i Medina i ni år, men han havde endnu ikke udført Hajj." Så annoncerede han, at han i det tiende år ville drage på Hajj. På grund af dette kom folk i hobetal til Medina, der ønskede at slutte sig til profeten sallallaahu 'alaihi wasallam for at gøre gode gerninger ligesom hans gerninger. Så tog vi med ham. Da hun ankom til Dzulhulaifah, fødte Asma` bint Humais sin søn, Muhammad bin Abu Bakr. Han beordrede, at profeten sallallaahu 'alaihi wasallam skulle spørge ham, hvad han skulle gøre (på grund af fødslen). Så sagde han: "Tag et bad og tag dit bind på. Tag derefter dit ihram-tøj på igen." Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam bad to rak'ahs i Dzulhulaifah-moskeen, derefter besteg han sin kamel kaldet Qashwa. Efter at være ankommet til Baida`, kiggede jeg mig omkring og så hvor mange mennesker der ledsagede ham, ridende og gående, på begge sider og bag ham. På det tidspunkt kom Koranen (åbenbaringen) ned, hvor Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam forstod dens betydning, nemlig som instruktioner for de gerninger, vi skal udføre. Så råbte han, mens han læste talbiyah: "LABBAIKA ALLAHUMMA LABBAIKA LABBAIKA LAA SYARIIKA LAKA LABBAIKA INNALHAMDA WAN NI'MATA LAKA WALMULKU LAA SYARIIKA LAKA (Jeg adlyder Dine befalinger, O Allah, jeg adlyder, jeg adlyder. Der er ingen partnere for Dig, jeg adlyder Dine befalinger; sandelig, lovprisning og gunst er Dine, ligesom riget er, der er ingen partnere for Dig, jeg adlyder Dine befalinger)." Så mange mennesker har også talbiyah ligesom profeten sallallaahu 'alaihi wasallams talbiyah. Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam forbød dem ikke at læse den, faktisk læser de den kontinuerligt. Vores intention er kun at udføre Hajj, og vi ved endnu ikke noget om Umrah. Efter at være ankommet til Baitullah, kyssede han et af dens hjørner (Hajar Aswad), derefter udførte han Tawaf, joggede tre gange og gik normalt fire gange. Derefter fortsatte han mod Maqam. Ibrahim 'Alais Salam, derefter læste han verset: "Gør Ibrahims maqam til et bønnested..." (Al Baqarah: 125). Derefter placerede han maqam mellem Baitullah. I mellemtiden sagde min far, at Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam læste i sin bøn: "QUL HUWALLAHU AHADL..." (Al Ikhlas: 1-4). Og: "QUL YAA AYYUHAL KAAFIRUUN.." (Al Kafirun: 1-6). Så vendte han tilbage til hjørnet af templet (Hajar Aswad) og kyssede ham også. Gennem døren gik han til Shafa. Efter at have nærmet sig Safa-højen læste han verset: "Sandelig er Sa'i mellem Shafa og Marwah blandt symbolerne på Allahs religions storhed..." (Al Baqarah: 1589). Så begyndte han at udføre Guds befalinger. Så besteg han Shafa-højen. Efter at have set Baitullah, vendte han sig mod Qibla, mens han monoteistisk dyrkede Allah og forherligede Ham. Og han læste: "LAA ILAAHA ILAALLAH WAHDAHU LAA SYARIIKA LAHU LAHUL MULKU WA LAHUL HAMDU WA HUWA 'ALAA KULLI SYAI`IN QADIIR LAA ILAAHA ILLALLAH WAHDAHU ANJAZA WA'DAHU WANASHARA 'ABDAHU WAHAZAMAL AHZABA WAHDAH (Der er ingen gud værdig til tilbedelse undtagen Allah alene, uden partnere. Til Ham tilhører riget og al lovprisning, mens Han er Almægtig over alt. Der er ingen Gud værdig til tilbedelse undtagen Allah alene, Som holder Sine løfter og hjælper Sine tjenere og ødelægger Sine egne fjender." Så bad han. Gentag tahlil tre gange. Så steg han af ved Marwa. Da han nåede dalen, joggede han. Og derefter gik han mod Marwa Hill, mens han gik tilbage. Efter at være ankommet til Marwa Hill, gjorde han, hvad han gjorde på Safa Hill. Da han afsluttede sin sa'i på Marwa Hill, sagde han: "Hvis jeg ikke havde gjort, hvad jeg har gjort, ville jeg ikke have bragte Hadya og gjorde det til en Umrah." Så sagde Suraqah bin Malik bin Ju'tsyum: "Ja, Rasulullah! Er det kun for dette år eller for evigt?" Rasulullah shallallahu 'alaihi wasallam rakte fingrene på sin anden hånd ud, mens han sagde: "Inkluderer Umrah i Hajj. Inkluderer Umrah i Hajj, nej! Endda for evigt." I mellemtiden kom Ali fra Yemen og bragte offerdyr til profeten sallallaahu 'alaihi wasallam. Han fandt Fatima at være en tahallul-person; hun bærer farvet tøj og har bind for øjnene. Ali forbød ham at gøre det. Fatima svarede: "Min far bad mig selv om at gøre dette." Ali sagde: "Så jeg gik til profeten sallallaahu 'alaihi wasallam for at bede om en fatwa angående Fatimas handlinger. Jeg forklarede ham, at jeg forhindrede ham i at gøre det. Han sagde også: "Fathimah har ret." Så spurgte han: "Hvad læser du, når du vil udføre Hajj?" sagde Ali; jeg svarede: "Oh "Allah, jeg har til hensigt at udføre Hajj, som eksemplificeret af Dit Sendebud." Så spurgte Ali: "Men jeg bragte hwankurban, hvordan er det?" Han svarede: "Vær ikke tahallul." Ja'far sagde; Antallet af hadya, som Ali bragte fra Yemen, og som Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam bragte, var hundrede. Alle i menigheden havde tahallul og barberet sig, undtagen Profeten sallallaahu 'alaihi wasallam og de folk, der bragte hadya med ham. Da dagen for Tarwiyah (den ottende af Dzulhijjah) oprandt, tog de til Mina for at udføre Hajj. Rasulullah sallallaahu 'alaihi wasallam kørte i sit køretøj. Der bad han Dhuhr, Asr, Maghrib, Isha og Fajr bønner. Så ventede han et stykke tid, indtil solen stod op; I mellemtiden sendte han først folk til Namirah for at slå lejr der. I mellemtiden troede Quraysh, at han helt sikkert ville stoppe ved Mash'aril Haram (en bakke i Muzdalifah), som de uvidende mennesker plejede at gøre. Men det viste sig, at han bare fortsatte mod Arafat. Da han ankom til Namirah, opdagede han, at folk havde slået telte op. Så stoppede han for at hvile der. Da solen var gået ned, fortsatte han på sin kamel. Da han ankom midt blandt bierne, holdt han en tale: "Sandelig er det haram at udgyde blod og tage besiddelse af sin nabos ejendom, ligesom det er haram at kæmpe på denne dag, i denne måned og i dette land. Du ved, alt, hvad der lugter af Jahiliyah, er blevet afskaffet under min lov, inklusive blodløsummen fra Jahilijyah-æraen. Blodløsummen, som jeg først afskaffede, var blodet fra Ibn Rabi'ah bin Harith, som blev fodret af Bani Sa'ad, derefter blev han dræbt af Huzail. At begå en blodløsum for at ... riba itu kuhapuskan semuanya. Kemudian jangalah dirimu terhadap wanita. Kamu boleh mengambil mereka sebagai amanah Allah, og mereka halal bagimu dengan mematuhi peraturan-peraturan Allah. Setelah itu, kamu punya hak atas mereka, yaitu supaya mereka tidak membolehkan orang lain menduduki tikarmu. Jika mereka melanggar, pukullah mereka dengan cara yang tidak membahayakan. Sebaliknya de har rettigheder over dig, nemlig levende og ordentligt tøj. Jeg testamenterer jer alle en guide til livet, som, hvis I overholder den, er Koranen. I vil alle blive spurgt om mig, så hvad vil I svare?" De svarede: "Vi vidner om, at I virkelig har formidlet budskabet, I har opfyldt jeres pligter og har givet os råd." Så sagde han og løftede pegefingeren mod himlen og pegede på mængden: "Ja, Allah, vidne, O Allah, vidne, O Allah, vidne." Derefter kaldte han til bøn, derefter qamat, bad derefter Zhuhur-bønnen. Så qamat igen og Asr-bønnen uden nogen sunnah-bønner imellem. Derefter fortsatte han sin rejse mod wukuf-stedet. Da han kom dertil, stoppede Qashwa-kamelen på et klippefyldt sted, og de mennesker, der gik, var foran ham og forblev i wukuf, indtil solen gik ned, og den røde megafon forsvandt. Han trak i tøjlerne på Qashwa-kamelen, indtil dens hoved næsten rørte sadelhynden. Han sagde med en håndbevægelse: "Brødre, vær rolige, vær rolige." Hver gang han nåede en bakke, løsnede han kamelens reb lidt for at gøre det lettere at klatre op. Da han ankom til Muzdalifah, bad han Maghrib- og Isha'-bønner med et kald til bøn og to qamat uden nogen sunnah-bønner imellem. Derefter sov han indtil daggry. Da tiden til Fajr kom, bad han Fajr-bønnen med en Adhan og en ... qamat. Derefter red han på Qaswas kamel og fortsatte sin rejse til Mash'aril Haram. Da han var der, vendte han sig mod Qibla, bad, takbir, tahlil og læste monoteisme-sætningen. Han blev der, indtil himlen blev gul, og tog afsted før solopgang med Fadlal bin Abbas i sin hånd. Fadlal er en mand med smukt hår og et hvidt ansigt. Da han tog afsted, tog folket også afsted med ham. Fadlal kiggede på dem, og så dækkede profeten (fred være med ham) sit ansigt med sine hænder. Men Fadlal vendte hovedet i en anden retning for at se. Rasulullah (fred være med ham) dækkede også sit ansigt med sin anden hånd, så Fadlala rettede sit blik et andet sted hen. Da han ankom midt i Muhassir-dalen, accelererede han sin kamel gennem den midterste vej, der førte direkte til Jumratul Kubra. Da han ankom til Jumrah nær et træ, kastede han syv småsten, mens han reciterede takbir med hvert kast. Derefter fortsatte han til det sted, hvor offeret blev slagtet. Der slagtede han 63 offerdyr med sine hænder og overdrog resten til Ali til slagtning, nemlig offerdyrene sammen med andre medlemmer af menigheden. Så bad han ham om at tage et lille stykke fra hvert offerdyr, derefter bad han ham om at tilberede det, og derefter spiste han kødet og drak bouillonen. Derefter steg han ombord på sit køretøj og kørte til Baitullah for tawaf. Han bad Zuhr-bønner i Mekka. Derefter besøgte han Bani Abdul Muttalib, som var ved at tømme en Zamzam-brønd. Han sagde til dem: "O Bani Abdul Muttalib, giv os noget at drikke. Hvis mængden ikke opdager dem ved en fejl, vil jeg helt sikkert hjælpe jer med at drikke det sammen." Så smed de en spand, og han drak af den. Og han har fortalt os [Umar bin Hafsh bin Ghiyats] har fortalt os [min far] har fortalt os [Ja'far bin Muhammad] har fortalt mig [min far] han sagde: Jeg gik til [Jabir bin Abdullah] og spurgte ham om Hajj af Rasulullah sallâ Allâhu. 'alaihi wasallam. Så nævnte han en hadith, der lignede Hatim bin Isma'ils hadith, og han tilføjede til den: Tidligere blev folk beordret af Abu Sayyarah til at klatre op ad Himar nøgen. Og da profeten sallallaahu 'alaihi wasallam passerede Muzdalifah i Mash'aril Haram, havde Quraish-folket ikke den mindste tvivl om, at han ville stoppe der, og at det senere ville være hans stoppested. Men han passerede den og stoppede ikke, før han nåede Arafat og stoppede der.